Begrænsninger vs. Løsninger

 

Begrænsning er et meget negativt ladet ord som er en alt for stor del af den danske mentalitet, hvis du altså spørger mig. En jantelovs mentalitet som nok ingen af os helt kan se sig fri fra, desværre. Ikke nok med at vi bruger janteloven mod andre, vi tynger den også nedover os selv. Det er nemmere at komme med undskyldninger end at komme med løsninger, det er nemmere at sige ”Det kan vi nok ikke” I stedet for at tænke over hvad vi i stedet kan gøre. Det er muligt at nogle ting ikke kan lade sig gøre, men nogle gange kræver det bare at man kigger på tingene med et andet perspektiv og ellers kan man måske finde nogle løsninger der nærmere sig noget ligenede. Det handler om at tro på de ting man gør, at se tingene i et positivt lys.

Det gælder i alle livets aspekter, om det er familien, jobbet eller fritiden er ligegyldigt – for at opnå den mest gunstige situation bliver du nød til at have dig selv med og troen på at tingene kan lade sig gøre. Måske bliver man ikke verdens bedste ved at tro på det, men jeg er sikker på at man kommer en del længere end hvis man ikke tror man kan blive det.

På Den Danske Ordbog står der følgende:

”grænse for formåen; grænse for hvor langt noget eller nogen er i stand til eller får lov til at udvikle sig”

Og lige præcis den beskrivelse beviser ret klart hvorfor jeg ikke er fan af ordet begrænsning. I min optik bør der aldrig være en grænse for hvor meget man kan udvikle sig, hvor langt man kan nå eller hvor god du kan blive til noget.

Hvis man kigger på OL i Mexico 1968, så kan man om nogen snakke om en mand der ser bort fra ordet begrænsning. Akhwari stillede op i marathon disciplinen, men kom slemt til skade ved 19km mærket. Alligevel formåede han at gennemføre.

“My country did not send me 5,000 miles to start the race; they sent me 5,000 miles to finish the race.”

– John Akhwari

Se et klip med hans enestående præstation ved at trykke på linket

John Akhwari – Let’s finish the race

Jeg er helt sikkert min egen værste kritiker! Jeg er meget selvkritisk, og selvom at det er en evne man skal have for at udvikle sig mest muligt, så er det også en evne der kan begrænse en hvis det bliver for meget. Det er desværre ikke altid en styrke for mit vedkommende og jeg arbejder derfor meget på at tænke i løsninger i stedet for kun at køre mig selv ned og derfor har jeg også fået en tatovering der minder mig om at man skal tro på sig selv.

 

 

”Nothing is impossible the world itself says I’m possible”  Intet er umuligt – det er kun dig selv der sætter grænser.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at acceptere hinanden og hvad man hver især vil, men hvis du ikke tror på dig selv først så kan man hellere ikke forvente at andre gør det. Find ud af hvad du vil eller hvad du godt kan lide og så gør det!

Jeg elsker fodbold og burde i øjeblikket slet ikke spille, da jeg har store problemer med mit knæ, men selv om det ikke er det mest fornuftige så vælger jeg alligevel at spille. (Nogle gange bør man måske også kende sin egen begrænsning – hvilket jeg tydeligvis ikke gør :D)

Det er kamp dag og der 4 kampe tilbage i sæsonen, 16 point at hente.

Let’s play – Let’s finish the race!!