Afslutning på C9

Når motivationen er væk..

Kender i det når motivationen er væk??

Jeg har de seneste par måneder været så umotiveret. Jeg har spist ALT for meget og jeg også spist for meget usundt – samtidig kan jeg ikke spille fodbold pga. mine knæ og har derfor heller ikke kunne løbe så meget. I kender det sikkert selv, man har lidt ondt af sig selv og så må man jo godt lige få det ekstra stykke kage – må man ikke??

Undskyldninger er der nok af, men faktum er at hverken kosten eller træningen er der hvor jeg ønsker den. Der er jo heldigvis kun en der kan lave om på situationen, så jeg må jo bare i gang og tage mig lidt sammen. 🙂

Det er sjovt at man har behov for alle de hurtige fix med f.eks. slik og kage, når man udemærket godt ved at man har det ti gange bedre både fysisk og psykisk når man lever sundt og har det godt med sin krop. Sådan er det i hvert fald for mig – det er helt sikkert en ting jeg skal begynde at minde mig selv lidt mere om. Det handler om at få sig nogle gode vaner og det vil jeg arbejde stærkt på at genetablere i de næste 30 dage. En af mine veninder og jeg har nemlig sat også for at vi kører 30 dage uden slik, kage og den slags unødvendige sager.

Det er ikke fordi man aldrig må spise noget usundt, men nogle gange har man bare brug for at starte på en frisk og nogle gange har man brug for at gøre det sammen med en anden. Jeg synes i hvert fald oftest at det er nemmere når jeg har en jeg skal stå til regnskab for..

Første dag er i gang og den startede med dejlig trænings time hos Line hvor efter vi tog på Mad og Kaffe og fik en dejlig brunch.  Line er personligtræner og er super sej! Katrine og jeg var så heldige at have en træning med hende til at kickstarte vores afvænning fra sukker 😀 Men det vil der komme mere om en af de følgende dage.

Nu er jeg tilbage, så håber også at du vil læse med 🙂

 

Mad og kaffe

the body is strong

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afslutning på C9