Sunde romkugler med kun 4 ingredienser

Hjemmelavet marcipan

Jeg er ret vild med marcipan og så er det ovenikøbet meget nemt at lave selv. Det har jeg derfor gjort og det betyder jo at man også selv kan styre smagen og hvad der skal i af sukker. Jeg har derfor lavet en marcipan med naturlig sukker, hvilket her vil sige at jeg har bruge honning til at søde med.

Det gør at marcipanen er en del sundere end den man køber – men den er stadig meget kalorieholdig – sådan er det når man bruger mandler og andre nødder.

Marcipan

 

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 30-50 g honning

 

Fremgangsmåde

Marcipanen kan laves både med eller ikke smuttede mandler, smagen bliver lidt mere bitter med skallen på, men det synes jeg bestemt ikke gør noget.

  1. Start med at smutte mandlerne. Det gør du ved at koge noget vand og hælde det over mandlerne, lad det stå lidt og smut derefter mandlerne.
  2. Det næste step er at blende mandlerne til mel. Hvis man har smuttet mandlerne ville jeg råde jer til at sørge for at mandlerne er ordentlig tørre. Evt. lad dem stå nogle timer så de ikke er så våde – ellers giver det klumper i melen.
  3. Når du har melet mandlerne hældes honningen i. Jeg synes det er nemmest bare at bruge hænderne til at blande det sammen til marcipanmassen. Smag lidt til af gangen med honning, der er meget forskel på hvor sød man ønsker sin marcipan.
  4. Stil marcipanen på køl indtil den skal bruges, rul evt. massen ind i film.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde romkugler med kun 4 ingredienser